Om HTK Forsyning A/S

HTK Forsyning A/S er det samlede navn på det nye vandselskab, der dækker over den tidligere kommunale vandforsyning og kloakforsyning. HTK Forsyning A/S er ejet af Høje-Taastrup Kommune.

 

Hovedopgaverne for HTK Forsyning A/S er at levere rent drikkevand til forbrugerne og at lede spildevand og regnvand væk fra forbrugerne på en miljømæssig god måde.

 

HTK Forsyning A/S er et holdingselskab (moderselskab) med to datterselskaber, HTK Vand A/S og HTK Kloak A/S. Alle aktiver (ledninger, vandværk, renseanlæg ect.) er placeret i de to datterselskaber.

 

Alle medarbejdere i den tidligere kommunale vandforsyning og kloakforsyning er overflyttet til HTK Forsyning A/S.


Vandselskabet blev dannet som et krav i den nye vandsektorlov. Loven betyder også en del andre administrative forandringer. Bl.a. er alt IT udskilt fra kommunen, ligesom fastsættelse af takster nu reguleres af Forsyningssekretariatet i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

 

Trods de nye reguleringer og krav håber vi forsat, at vi kan bevare det nuværende serviceniveau, således at vores forbrugere har en høj vandforsyningssikkerhed og kloakafledning. 


HTK Forsyning A/S
Lervangen 35 D
2630 Taastrup
Tlf. 70 20 51 20
htkforsyning@htkforsyning.dk Cookies og persondatapolitik Klik her for at ændre cookies samtykke
Åbningstider
Mandag - torsdag
08.00 - 15.00
Fredag
08.00 - 12.00